Stedets historie kan spores tilbage til 1944, som dengang var ejet af ægteparret Laugesen. De havde gartneri og boede i boligen, som lå der, hvor den store boksstald ligger nu. De havde intet med heste at gøre, men under 2. verdenskrig byggede tyskerne den gamle boksstald – der hvor personaleboligen nu ligger – så de tyske officerer kunne ride i skoven
Efter krigen stod ægteparret nu med en hestestald, som de ikke havde noget at bruge til. Derfor lejede de den ud i en årrække til travtræner Poul Christiansen.
I 1962 byggede Laugesen huset på bakken (Henrik Hansens hus). Det var meningen, at det skulle bruges som aftægtsbolig, når ægteparret gik på pension. De flyttede dog aldrig op i huset, men solgte det i 1972 til Åge Rasmussen. Åges søn, Lasse, købte huset i 1979, hvor han byggede den lille stald på bakken.
Åge Rasmussen havde 2 sønner, Jørgen og Lasse og en datter, som hed Jane. Sønnen, Jørgen Rasmussen, købte stedet af Laugesen i 1970 og startede rideskole op. I 1973 byggede han langstalden og det lille ridehus.
Familien Hermansen købte stedet i 1974 og havde det frem til 1978. De havde i samme periode Ryttergårdenge dyr, som vaskebjørne, kameler, bjørne og på et tidspunkt en enkelt tiger – og så selvfølgelig en masse heste.








