En dag som elevrytter

Når du går til ridning på Skåde Rideklub, skal du både lære at ride og at være sammen med hesten i stalden.

Der er derfor mødepligt, 15 minutter før din rideundervisningstime starter, og du skal være i stalden minimum 15 minutter efter endt ridelektion hvor du sadler hesten af og gør rent på staldgangen.

Der vil blive undervist ud fra ryttermærkebøgerne 1-3 helt afhængig af, hvilket niveau man er på.

Hvis din hest er opsadlet eller skal gå timen efter din time, er der alle mulige andre opgaver i stalden, som skal gøres. Her iblandt feje, fjerne børster og evt. skrald på staldgangen.

Der vil fremadrettet være undervisning og hjælp i stalden til følgende hold: Rasmus Klump, Nybegynder, Begynder.

På holdene: Let øvet , Øvet og Elite forventes det, at rytterne selv kan sadle op og omgås hesten. Men man er selvfølgelig altid velkommen til at spørge, hvis man er tvivl om noget. Og der vil altid være mulighed for at få hjælp.

Tidslinje

  • Velkommen i stalden
    På Skåde ønsker vi at elevhestene få pauser mellem ridningen. Dette betyder, at vi helst ser elever tage hestene ud på staldgangen 15 minutter før ridningen begynder. Du er dog velkommen i stalden tidligere hvis du ønsker at kigge på eller hjælpe med pligter i stalden.

    Hesten har muligvis været brugt timen før, og er derfor ikke så beskidt. I vinterhalvåret eller dage hvor det har regnet, kan hesten dig være meget beskidt, og det er her i orden at starte før.
  • 10minStrigl hesten
    Når du skal strigle din hest, skal du trække den ud på staldgangen. Det er vigtigt at hestens hoved vender op mod hallen og at alle vender samme vej. Man sætter hesten fast i grimen ved hjælp af kæderne på hver side af staldgangen.

    strigler hesten inden ridning er det vigtigste at hesten er blevet børstet godt de steder hvor rideudstyret skal sidde.

    Du skal derfor strigle godt ved:
    – Sadlen og underlaget.
    – Gjorden.
    – Under hovedtøj hvis der er mudder.

    Du skal altid rense hestens 4 hove inden og efter ridning.
  • 5minLæg sadel på
    Hestens udstyr opbevares i saddelrummet, hvor der er navne på alt udstyret.

    Når du ligger sadel på skal du sørge for at den ligger bag hestens skulderblad, og underlaget ikke krøller under sadlen.

    Start med at lægge sadlen lidt for langt op mod hestens hals, og træk den ned på plads bag skulderbladet. På den måde ligger hestens pels behageligt under sadlen.

    Hvis du har brug for hjælp til at ligge sadel på, er man meget velkommen til at spørger de andre elever på holdet. Der er hjælpere på til Rasmus Klump, ny begynder og begynder hold.
  • 5minGiv hovedtøj på
  • 45minRideundervisning
    Ridningen starter med at du trækker hesten ind på midten af hallen, og stiger op. På Skåde bruger vi altid skamlen for at komme op, da vi gerne vil skåne elevhestens ryg.

    Undervisningen indeholder ofte:
    – 10 min opvarmning i skridt
    – 20 min trav.
    – 05 min gallop.
    – 05 min trav for lange tøjler.
    – 05 min skridt af.

    Undervisningen variere meget, og underviser kan lave special dage hvor der øves bomtræning, opstilles mindre spring eller rides en tur i skoven.
  • 30minSaddel af og gør rent i stalden
    Når du er færdig med at ride, skal du enten overdrage din hest til den næste rytter eller trække den ud på staldgangen igen.

    Hvis din hest bliver overtagen af en anden skal du stadig huske at:
    – Feje hvor du sadlede op.
    – Lægge brugte strigler tilbage.
    – Hjælpe de andre med af sadle af og gøre rent.

    Hvis du skal sadle din hest af, skal du først:
    – Tage hovedtøj af og sæt hesten fast i grimen.
    – Tage sadlen af.
    – Strigl hesten i saddel- og gjordleje.
    – Rans hove.
    – Sæt hesten ind i sin boks.
  • På gensyn i stalden
    Når hesten er færdig og i sin boks igen, er du velkommen til at give den en godbid for den gode arbejde. Du skal dog huske ikke at give den for mange, og at det er nogle ordentlige godbider.

    Inden du går skal du tjekke om du har fået ryddet op efter dig selv, og om stalden ser ryddet.

    Har man lyst til at hænge ud med sine kammerater efter ridning er man velkommen til at gå op i rytterstuen og benytte automaten, hvis man mangler lidt til blodsukkeret.

Tilbage til toppen

Sår eller Hudafskrabninger

Når du kommer kan det godt ske, at elevhesten har hudafskrabninger eller mindre sår. Dette sker da vores heste for 2 timer fritid på folden hver dag til at opføre sig som heste i en folk dynamik. Her er lege med hinanden en naturlig del af tiden på folden.

Sår og hudafskrabningerne er ofte små eller overfladiske, og hesten kan derfor godt gå i undervisningen. Vores kompetente staldpersonale og undervisere har for det meste allerede set og vurderet situationen inden eleverne kommer til undervisningen, og i de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt at gøre noget ved sårene eller hudafskrabningerne.

Hesten kan sadles op hvis:
– Sår eller rifter ikke bløder.
– Hudafskrabninger ikke er våde/fugtig.
– Husafskrabning er våd/fugtig, men ikke sidder et sted hvor udstyr kan irritere huden.


Tilbage til toppen

tid i stalden

Samlet set skal man regne med minimum 1,5 time.

Det er fordelt mellem: ca. 15 min. i stalden før undervisningslektionen, 45 min. ridelektion og 15-30 min. i stalden efter endt ridelektion.
Som rytter skal man lære at omgås hesten på en korrekt og sikker måde. Det er i stalden, der er tid til at lære alle sikkerhedsreglerne, der er på stedet. Det er også her, der er tid til at hygge med hesten og lære den og dine kammerater bedre at kende.

Det at gå til ridning er ikke kun at ride på hesten. Der er en hel masse i stalden, som er endnu vigtigere at kunne end at ride på hesten. Som rytter skal man kunne omgås og læse hesten. Det betyder, at du skal lære at se og mærke på hesten, hvilket humør den er i, hvad den godt kan lide og ikke kan lide, og hvordan du bedst og mest sikkert får sadlet den op og af igen.

Tilbage til toppen