Partordning

Som medlem af Skåde Rideklub, har man mulighed for at få part på en af vores elevheste.

Part på en elevhest er en god begyndelse på vejen mod egen hest/pony, eller hvis man ønsker noget mere med sin ridning/mere forståelse, er det en god start og en god mulighed.

Som part på Skåde Rideklub er der mulighed for at deltage i mange aktiviteter, såsom stævner, part-aktiviteter m.m. 

Hver hest må have en halvpartsrytter, og denne halvpartsrytter skal – udover at ride hesten – hjælpe med at passe og pleje den.

Som halvpartsrytter er du forpligtet til følgende opgaver:

  • Passe/ride sin hest 2 gange ugentlig på holdundervisning.
  • 1 times selvstændig ridning om lørdagen.
  • Pudse/passe hestens udstyr og tilbehør løbende.
  • Ordne hove, hale og man ugentlig.
  • Hjælpe til stævner og arrangementer, som du deltager i.

Til gengæld tilbyder vi:

  • Førsteret til at ride hesten ved klubstævner, kurser og lignende på Skåde Rideklub.
  • Græsning af og sammenværd med hesten om sommeren.
  • Ridning af hesten i skolernes ferie, dog ikke i sommerferien eller nogle helligedagene.
  • At stille en anden hest eller pony til rådighed, hvis din parthest ikke kan gå undervisning.
  • Førsteret til at hjælpe med parthestens genoptræning i tilfælde af skader og lignende, som kræver ekstra ridning.
  • Aflåseligt skab på staldgangen eller i saddelrummet til rideudstyr.

Der findes forskellige part muligheder og dem kan man finde under prisliste.

Læs gerne mere omkring part på Skåde Rideklub ved at downloade partvejledning og partkontrakten nedenfor.

Hvordan får jeg part?

Part er for alle, både voksne og børn. Vi har dog det krav. at man som minimum er på et let øvet niveau. 

Er man under 18 år, skal man have sine forældre med på sidelinjen så man aldrig står alene om det, og kan få den rigtige støtte.

Tænker man, det er noget for én, så skriv gerne en mail til vores rideskoleleder.

Partheste tildeles IKKE EFTER TUR. 
Hestene tildeles efter match med de ryttere der står på interesseliste til partordningen. Alle vores elevheste skal kunne fungere med deres part, så det er sjovt for både hest og rytter.